Tandrem og taktkæde: Få lavet et servicetjek hos Gunner Due Biler

Har du styr på, om din bil er i topform? En bil er en kompliceret konstruktion, hvor især motorsystemet består af mange forskellige dele, der alle sammen skal være i orden, for at din bil kan køre, som den skal. For ligesom bilen har brug for olie, så har den også brug for, at motorens forskellige dele fungerer lige præcis, som de skal.

I motorsystemet finder vi blandt andet bilens tandrem, der er en del af den interne motor. Tandremmens funktion er at drive knastakslen, og dermed kører remmen i ring og holdes i gang. Knastakslen sørger for, at motorens stempler drives i den rigtige rækkefølge, og derfor er tandremmens funktion essentiel for bilens funktionalitet.

I mange moderne biler finder vi også et motorsystem, der er udstyret med en taktkæde, som er en erstatning for den velkendte tandrem. Dermed har taktkæden den samme funktion som en tandrem, men der er nogle fordele ved en taktkæde frem for en tandrem. Taktkædens levetid er længere og vedligeholdelsesfri i en årrække. Du slipper for hyppige kontroller, men til gengæld vil den på et tidspunkt trænge til en udskiftning.

Hvornår skal en tandrem eller en taktkæde skiftes?

Hvornår din tandrem eller taktkæde skal udskiftes, handler i bund og grund om det antal af kilometer, du har kørt i bilen. Tandremmen holder i en kortere periode, og du bør overveje at få den skiftet efter ca. 80.000 kilometer på vejene. I nogle biler kan det være nødvendigt at skifte tandremmen efter 60.000 kilometer. Hos Gunner Due Biler kan vi altid hjælpe dig med at vurdere, hvornår det er tid til at få den skiftet.

Hvis dit motorsystem er udstyret med en taktkæde, kan det straks være sværere at sige noget om, hvornår den skal skiftes. Med tiden bliver din taktkæde slidt, og derfor handler det mest af alt om at lytte godt efter. Du kan nemlig høre, når den trænger til en udskiftning. Passer du godt på din bil, kan din taktkæde klare en årrække uden problemer. Dog er det en god idé at få den tjekket jævnligt, når du kigger forbi værkstedet.

Tandremmen og taktkæden er afgørende for bilens tilstand

Selvom din bil med årene vil blive slidt, så kan du gøre nogle forskellige ting for at passe ekstra godt på den. Faktisk kan mange biler overleve i mange år, hvis du blot passer godt på den. Og lige præcis tandremmen eller taktkæden har en afgørende betydning for din bils levetid. Tandremmen eller taktkæden er en essentiel del af den interne motor, og fungerer tandremmen ikke optimalt, vil det gå ud over resten af motorens forskellige mekanismer.

De to aksler, som tandremmen eller taktkæden hjælper med at stabilisere, styrer ventiler og stempler, som er den vigtigste del i bilens motor. Du kan ikke klare dig uden disse, og derfor skal din tandrem eller taktkæde altid være i topform. Den bedste måde at være sikker på en motor, der fungerer, som den skal, er ved at tjekke det manuelt. Åbn din motorhjelm, og kig grundigt på din tandrem eller taktkæde.

Tandremmen er lavet af blødt gummi. Er den stadigvæk ensfarvet og sort, trænger den ikke til en udskiftning. Er dette ikke tilfældet, er det et tegn på slid. Også revner og flosser er en klar indikator på, at der er brug for en udskiftning. Taktkæden vil begynde at larme, når det er tid til at skifte denne. Dette er en tydelig indikator på, at det er blevet tid til en fornyelse.

En tidskrævende opgave for en professionel

At få skiftet tandrem eller taktkæde er ikke en opgave, der bare lige kan klares. For selvom det er en lille del, der skal skiftes, er det en tidskrævende og lettere kompliceret opgave. Derfor bør du altid få hjælp fra en professionel til at klare opgaven. Det vil sikre dig, at arbejdet bliver gjort korrekt, og at du hurtigt kan blive godt kørende igen.

Når det kommer til motorarbejde, er det særdeles vigtigt at udføre arbejdet korrekt og lige efter bogen. Hvis noget monteres forkert eller påsættes et forkert sted, kan du risikere, at bilens motor går i stykker. Hos Gunner Due Biler står vi altid klar til at hjælpe dig på vores værksteder rundt omkring på Sjælland. Vi garanterer dig den bedste service, og så skal vi nok skynde os at få styr på din tandrem eller taktkæde, så du kan komme ud på vejen hurtigt igen.