Støddæmper og affjedring – en essentiel del for sikkerheden og kørekomforten

Er din bil ustabil, når du er ude at køre? Så kan det være dine støddæmpere eller din affjedring, den er gal med. Det kan have en stor konsekvens både på din sikkerhed, når du kører, men også kørekomforten.

Trænger dine støddæmpere eller affjedring til en reparation eller udskiftning? Det kan vi hjælpe med hos Gunner Due Biler. Læs mere om støddæmpere og affjedring her på siden.

Vores mekanikere står klar til at hjælpe dig

Hos Gunner Due Biler hjælper vi ofte, når folk oplever, at bilen begynder at køre ustabilt og ikke tager nok fra, når der køres ujævne steder. Det kan være yderst ubehageligt, hvorfor det kan være rart at få kigget på forholdsvis hurtigt.

Vi har en masse erfaring i at afhjælpe problemer med støddæmpere og affjedring. Vores værksteder er blandt andet udstyret med det nyeste og professionelle værktøj, der gør, at vi hurtigt kan få løst problemet.

Skal vi hjælpe dig med din affjedring eller dine støddæmpere på bilen? Du kan allerede nu booke tid på et af vores værksteder i Køge, Roskilde eller Store Heddinge her

Hvad er støddæmpere og affjedring?

Din bil er udstyret med affjedring, som typisk består af en fjeder på hvert af de to baghjul. Nogle ældre modeller og lastbiler har dog på alle fire hjul. Denne fjeder er placeret imellem bilens hjul og karosseriet.

Affjedring er med til at sikre, at hjulene hele tiden har kontakt til vejbanen. Hvis du for eksempel kører i et hul, sørger fjedrene for, at hjulene fortsat er i kontakt med vejbanen. Det er dog ikke det eneste, en fjeder på affjedringen gør.

Affjedring sørger også for, at kraften fra et stød ved for eksempel at køre ned i et hul bliver mindsket. Det vil derfor ikke føles nær så voldsomt, når du sidder i bilen, når din affjedring fungerer optimalt. Fungerer den ikke optimalt, kan det dog give nogle ubehagelig stød og rusketure ved ujævn kørsel.

Fjedrene, der er en del af affjedringen, har brug for beskyttelse. De kan nemlig ikke klare det hele selv. Det er her, støddæmpere kommer ind i billedet. 

Støddæmpere er med til at sikre, at fjedrene fra affjedringen ikke bliver trukket helt ud eller mast helt i bund. De har også en ekstra funktion, da de sørger for, at bilen hurtigere bliver stabil igen, hvis du for eksempel kører et sted, der er meget ujævnt.

For at have en stabil og behagelig kørsel er både dine støddæmpere og affjedring vigtige dele af din bil.

Hvad er symptomerne på slidte støddæmpere og affjedring?

Har du en mistanke om, at dine støddæmpere eller affjedring er ved at være slidt? Der er flere symptomer, der er værd at holde øje med.

Hvis du kører et sted med mange ujævnheder, vil du tydeligt kunne mærke det i kabinen. Det vil kort sagt ikke være særligt behageligt. Du vil opleve, at din bil er forholdsvis ustabil og nemt hopper op og ned, lige så snart der er det mindste bump eller hul i vejen.

Et andet symptom på slidte støddæmpere og affjedring er, hvis din bil begynder at lække. Dine støddæmpere er typisk fyldt med gas eller væske. Når de er ved at nå det punkt, altså når de er ved at nå bristepunktet, vil de derfor begynde at lække.

Sådan kan du selv teste, om du skal have skiftet dine støddæmpere?

Oplever du flere symptomer, men er du stadig i tvivl, om det er på grund af slidte støddæmpere eller affjedring? Du kan nemt teste det selv.

Du skal give din bil et skub ned mod jorden. Lige efter skal du kigge på bagenden i forhold til, hvordan den bevæger sig. Bilen skal forholdsvis roligt og i glidende bevægelser komme tilbage til udgangspunktet.

Går den meget hurtigt op og ned, eller hakker den i det, kan det være et tegn på, at dine støddæmpere og affjedring trænger til et tjek. Er du i tvivl, er det altid en god idé at komme ind på et værksted.

Prioriter dine støddæmpere og affjedring – for din egen sikkerheds skyld

Det er vigtigt, at du prioriterer at få udskiftet dine støddæmpere og affjedring, når der er behov for det. Det er nemlig ikke kun kørekomforten, der bliver påvirket. Det har også en stor påvirkning på din sikkerhed under kørslen.

Defekte eller slidte støddæmpere og affjedring på bilen kan have en stor effekt på bilens stabilitet. Det kan betyde, at bilen har nemmere ved at skride ud. Har du lastet bilen, enten med trailer eller med en masse vægt i bilen, kan den reagere helt anderledes end forventet.

Det er derfor uhyre vigtigt, at du vedligeholder dine støddæmpere og affjedring. På den måde øger du nemlig sikkerheden for dig selv og dine passagerer. 

Priser på udskiftning af støddæmpere og affjedring

Priserne på udskiftning af støddæmpere og affjedring vil være forskellige fra model til model. Der kan være forskel på, hvor omstændeligt udskiftning er på diverse bilmærker og varianter. Der er derfor ikke en fast pris for alle biler.

Hos Gunner Due Biler tilbyder vi dog gode priser på udskiftning af støddæmpere og affjedring. Derudover udfører vi udskiftningen hurtigt og effektivt, så du kan komme videre i en fart. Sikkerheden er dog altid det vigtigste for os. Din bil er derfor i trygge hænder, når du vælger et af vores værksteder.