Hvad er finansiel leasing?

Når du skal lease en bil, er der forskellige leasingtyper, du kan vælge imellem. Vælger du finansiel leasing, er der på en måde tale om en alternativ måde at finansiere en bil på i stedet for at købe den kontant eller låne penge til den i banken.

Ved finansiel leasing betaler du en leasingydelse hver måned. Dette kan betragtes som en måde at afdrage på bilen. Det kan derfor på en måde betragtes som om, at du køber en bil på afbetaling.

En finansiel leasingaftale løber typisk over en længere periode. Det kan for eksempel være alt fra 12-36 måneder. Det er meget almindeligt, at aftalen er uopsigelig i den givne periode.

Når leasingaftalen er ovre, får du mulighed for at købe bilen for den restværdi, den har. Du kan også vælge at sælge den videre. Det kommer typisk an på, hvad det er for en finansiel leasingaftale, du vælger at lave.

E

Derfor skal du lease i stedet for at købe

Der er flere fordele ved at lease en bil frem for at skulle købe den. Først og fremmest er det ikke alle, der har mulighed for at betale en bil kontant. Her kan finansiel leasing være et godt alternativ, hvor du kan spare penge på den korte bane.

Finansiel leasing gør det muligt for dig at sprede finansieringen af din bil ud over flere måneder. Du slipper derfor for at skulle lægge en masse penge fra den ene dag til anden.

Finansiel leasing er også til dig, der ikke vil være bundet af en bil over flere år. Har du for eksempel en forkærlighed for at udskifte din bil ofte, er finansiel leasing den helt rigtige løsning. Du skal blot få lavet en leasingkontrakt, der passer til dine behov, for hvor ofte du ønsker at udskifte din bil.

En anden fordel ved finansiel leasing er også, at du har et lidt større udvalg. For mange er der faktisk mulighed for at vælge en dyrere bil, når du leaser den, sammenlignet med hvis du skulle købe den kontant eller have et billån.

S

Det skal du overveje ved finansiel leasing

Der er flere ting, du skal have med i overvejelserne, når du ønsker at finansiere en bil med finansiel leasing. Først og fremmest skal du overveje, hvor stort et beløb du har om måneden, som kan bruges på leasingydelsen.

Når du benytter dig af finansiel leasing, vil der typisk også være en førstegangsydelse, der er større end de efterfølgende månedlige ydelser. Den skal du selvfølgelig også have med i overvejelserne. Din leasingkontrakt kan også indeholde omkostninger til service og vedligeholdelse. Vær meget opmærksom på, om det er dig, der er ansvarlig for disse omkostninger, inden du skriver under.

Når du benytter dig af finansiel leasing, vil ovenstående omkostninger i mange tilfælde være angivet i leasingkontrakten. Du skal dog huske, at der er andre omkostninger til din leasede bil, som du skal huske.

Det er for eksempel:

  • Forsikring
  • Grøn ejerafgift
  • Brændstof
  • Dæk
  • Vejhjælp

Disse omkostninger skal du selvfølgelig også tænke ind i regnestykket, når du overvejer finansiel leasing af biler. Ved at tage alle disse punkter med i overvejelserne sikrer du dig, at du får en leaset bil, som passer til din økonomi.

Ved finansiel leasing er det dog ikke kun omkostninger, du skal tænke på. Typisk sættes der et maksimum for, hvor mange kilometer du må køre om året i din leasingaftale.

Her skal du tænke dig godt om. Du skal nøje overveje, om der kan komme noget ude i fremtiden, der kan påvirke, hvor mange kilometer du kommer til at køre. Kører du mere end det maksimale antal kilometer angivet i kontrakten, vil du ofte skulle betale for disse ”overkørte kilometer”.

Vær derfor meget påpasselig med at få lavet en kontrakt, hvor kilometerantallet passer til dit behov. Derudover er det en god idé at undersøge, hvad ”overkørte kilometer” koster.

Har du brug for rådgivning omkring finansiel leasing

Der er mange forskellige ting, du skal være opmærksom på, når du vil benytte finansiel leasing. Det skal dog ikke skræmme dig væk. Der er nemlig også rigtig mange fordele, du kan få del i, når du vælger finansiel leasing.

Hos Gunner Due Biler er vi eksperter i finansiel leasing af biler. Det kommer til din fordel. Vi kan nemlig yde dig den helt rigtige rådgivning, der hjælper dig med at tage de rigtige beslutninger, når du skal lease en bil.

Sammen finder vi frem til, hvad du har behov for, og hvordan finansiel leasing kan være en god løsning. Er du i tvivl, om du skal købe eller lease, rådgiver vi også gerne på det punkt. Ud fra dine behov og din økonomi, kan vi komme med anbefalinger til, hvad der vil være den optimale løsning i din situation.