.

Oplev den populære Citroën ë-C3: Citroëns nye, elektriske storfavorit

Citroën lancerer snart den helt nye ë-C3 i Danmark, som bliver den fjerde generation af den populære C3-model. Det ses tydeligt på de danske landeveje, at det er en model, der har været en favorit blandt danske bilkøbere i mange år; der er nemlig over 67.300 solgte eksemplarer.

Citroën har sat sig som mål at tilbyde klassens mest komfortable elbil til en overkommelig pris – en mission der gør elektriske biler mere tilgængelig for alle, men selvfølgelig uden at gå på kompromis med udstyr eller design.

Den nye ë-C3 bliver produceret i Slovakiet, ligesom sine forgængere, og hos Gunner Due forventer vi at have demobiler i vores forretning i Slagelse klar til prøveture i slut juli / start august – hvor du også kan blive én af de første til at bestille den.

 

Komfortabel og veludstyret elbil

Kender du lidt til Citroën, ved du, at komfort altid har været en hjørnesten. Derfor er alle versioner af ë-C3 udstyret med Citroën Advanced Comfort® systemet, som giver dig en progressiv hydraulisk affjedring, som absorberer vejens ujævnheder – hvilket nærmest giver dig en følelse af at svæve hen over vejen.

 

Udstyr og smarte løsninger i din nye ë-C3

Med de imponerende, elektriske fremskridt, kommer det næppe bag på nogen, at den nye Citroën ë-C3 kommer med en bred vifte af udstyr og smarte løsninger – afhængig af udstyrsvariant:

  • Active Safety Brake: Et nødbremsesystem, der aktiveres ved hastigheder fra 5 km/t, og som reagerer på både statiske, stillestående og bevægelige objekter samt fodgængere.
  • Automatiske vinduesviskere: Vinduesviskerne aktiveres automatisk ved regn, og justerer hastighed efter behov.
  • Bakkamera: Et kamera viser forholdene bag bilen på touchskærmen med farvede guidelines – du bliver holdt meget bedre orienteret om forholdene omkring dig.
  • Citroën Advanced Comfort® sæder: Sæderne er udstyret med ekstra skum for optimal støtte under kørslen – kør langt, kør kort, kør komfortabelt.

 

Øget frihøjde og rummelighed

Komfort og rummelighed går også hånd i hånd i ë-C3, hvor du med denne nye model får ekstra loftshøjde, mere albueplads til bagsædepassagererne og et bagagerum på 310 liter. Der er også flere opbevaringsmuligheder i dørpaneler og midterkonsol. Med andre ord: Følelsen af meget mere plads til både dig, dine passagerer og ting, der skal opbevares på turen.

 

Få en elektrisk hverdag med Citroën ë-C3

Basere på den omkostningseffektive BEV-platform er ë-C3 udstyret med en 44 kWh batteripakke, som giver en rækkevidde på op til 320 km (WLTP). Den kan hurtiglades med 100 kW fra 20 til 80% på kun 26 minutter. Standard AC-opladning tager 2,5 timer med 11 kW eller lidt over 4 timer med 7 kW.

Som med alle andre elbiler, bliver din rækkevidde påvirket af faktorer som kørestil, hastighed, vejrforhold og udstyr. Høj hastighed og lave temperaturer kan reducere rækkevidden, men batteriniveauet kan nemt overvåges i bilen og via MyCitroën appen.

 

Bestil din Citroën ë-C3 hos Gunner Due Biler

Er du lige så spændt på den nye Citroën ë-C3, som vi er? Vi hos Gunner Due Biler glæder os til at vise dig den nye Citroën ë-C3, som vi er sikre på, du kommer til at elske

Har du spørgsmål om den nye Citroën ë-C3, er du velkommen til at kontakte os for mere information. Du kan også læse endnu mere om din nye bil lige her.