Pladesmed til veletableret værksted i Roskilde

Vil du indgå i et kompetent værkstedsteam med det nyeste udstyr, hvor vi løfter i flok?

  • Du bliver en del af en veldrevet familievirksomhed, hvor du kommer på relevante kurser og får daglig sparring med dine dygtige og erfarne kolleger, så du udvikler dig hver dag.
  • Du får en arbejdsdag med et højt tempo, hvor du arbejder med det nyeste udstyr på alle slags personbiler.
  • Opgaverne kommer fra værkføreren, og du får friheden til at løse dem på din måde inden for den aftalte tidsramme.

Velkommen til Gunner Due Biler

Vi er en familiedrevet bilforhandler med 3 afdelinger på Sjælland. Her bliver du en del af vores Roskilde-afdeling, som forhandler Opel og Ford. På værkstedet får du 20 kolleger, og du bliver en del af vores pladeteam sammen med 3 andre pladesmede. Opgaverne strømmer ind, for vi samarbejder med flere større forsikringsfirmaer.

Løs store og små opgaver på store og små biler

Du udbedrer skader – oftest de større – på vores egne og andre mærker. Opgaverne fordeles og ledes af vores værkfører, og så sørger du selv for at komme i mål med dem, før du overdrager bilen til kunden, som giver skriftlig feedback på din kvalitet. Vores kunder er generelt glade for vores arbejde, for vi har rigtig god erfaring. Derfor får du også god feedback og sparring i hverdagen.

Vi giver dig rammerne til at yde dit bedste

Din og dine kollegers arbejdstilfredshed er vigtig for os – vi tror på, at hvis du er glad for at gå på arbejde, leverer du bedre resultater. Derfor afholder vi løbende trivsels- og udviklingssamtaler, hvor vi sammen aftaler dine udviklingsområder. Og så får du relevante kurser, der gør dig bedre, så du får ny viden og nye kompetencer.

Selvkørende teamplayer med erfaring

  • Du er uddannet pladesmed.
  • Du har erfaring fra et pladeværksted.
  • Du deler ud af dine erfaringer til dine kolleger og spørger selv om råd, når der er brug for det.
  • Du følger dine opgaver til dørs og afleverer ikke et produkt, du ikke er tilfreds med.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Lindblad på 29 99 55 09

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning og dit CV til Torben Lindblad på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hurtigst muligt og senest 30.11.2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bil service

     Service i topklasse     Bestil tid på værkstedet

Spørgsmål

       Har du spørgsmål?        Lad os ringe dig op

find

Find vores afdeling i Køge, Roskilde & St. Heddinge

09209 180517 drive 7 webbanner bred 720x300px large
Følg os på Facebook